Høj stemning og intens energi

Rasmus Krogsgaard i spidsen for Aalborg Vinterrevy

rasmus_portraet

Mens vi venter på den næste revyanmeldelse – der bliver Hjørring Revyen, som jeg ser på lørdag – kan jeg meget passende fylde tiden ud med at skrive en lille nyhedshistorie fra revyens verden. I tirsdag præsenterede Aalborg Kongres & Kultur Center nemlig holdet til årets Aalborg Vinterrevy og her kom det frem, at 35-årige Rasmus Krogsgaard skal instruere revyen.

Han overtager hvervet efter Henrik Lykkegaard, der efter ni år som kunstnerisk ansvarlig for den nordjyske vinterrevy, har besluttet at stoppe.

Valget af Rasmus Krogsgaard er oplagt. Lige nu har han stor succes i Sønderborg Sommerrevy, der spiller for udsolgt huse og har udbudt ekstraforestillinger, men derudover er han også en særdeles flittigt og rigtigt god forfatter af revytekster til alle mulige revyer rundt om i landet. Der er ingen tvivl om, at Rasmus er en ‘fremtidens mand’ i dansk revy, selvom man med rette godt kan sige at han allerede er en ‘nutidens mand’ i revygenren. 45 revyer har han indtil videre medvirket i.

Aalborg Vinterrevy har premiere 17. november og udover Rasmus selv medvirker Vicki Berlin, Randi Winther, Hans Holtegaard, artisten Alexander Arli, House of dance-balletten og Morten Wedendahl er kapelmester.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Høj stemning og intens energi