Optimisme i Tam Tam lejren

Ny bog om Cirkusrevyen: Hurtigt læst – hurtigt skrevet?

Cirkusrevyen bog

I morgen udkommer en stor, flot illustreret bog om Cirkusrevyen gennem 81 år. Bogen er skrevet af journalisterne – og revyelskerne – Søren Anker Madsen og Ole Sønnichsen og gennemgår år for år Cirkusrevyens lange, brogede historie over 222 sider.

Den er hurtigt læst, og har – fornemmer jeg – heller ikke taget så overvældende lang tid at skrive. Bogen er nemlig særdeles overfladisk og kun i enkelte kapitler, om ‘Årets gang i Cirkusrevyen’ og ‘Sådan skrues en god Cirkusrevy sammen’ tager forfatterne os med bag facaden, ned i garderoben og ind i maskinrummet. Resten af bogen er én lang opremsning af revyerne gennem årene, små anekdoter og henvisninger til anmeldelser; især de gode.

I revy er timing alfa og omega, men bogen om Cirkusrevyen savner denne timing. Hvorfor kom den dog ikke sidste år, da revyen fejrede 80 års jubilæum? Opdagede forfatterne det simpelthen for sent? Den tanke ligger lige for.

Helt tilbage i 1994 skrev Ulrich Ravnbøl en tilsvarende hyldestbog: “Cirkusrevyen – Fra Liva til Lisbet”. Opbygningen af de to bøger er på mange måder ens, men Ravnbøls bog indeholder langt flere detaljer, selvom også den i en vis grad bar præg af, at forfatteren for en hver pris ikke ville gøre sig upopulær hos folkene bag Cirkusrevyen.

Jeg synes, at en institution i dansk revy som Cirkusrevyen havde fortjent et mere dybdegående værk, flere historier om hvordan det er og var, at skrive til revyen, medvirke i den, danse i den – producere den.  Det siger sig selv, at der næppe er mange overlevende tilbage fra den første revy i teltet i 1935, men fra de seneste 50 år ville man kunne finde mange, der kunne fortælle skøre, skæve – og alvorlige – historier. Her nøjes man med spredte citater fra bl.a. Ulf Pilgaards biografi “Mit liv som Ulf”, som også er skrevet af Ole Sønnichsen.

Det er tankevækkende, at man i omtalerne af revyens svære år lige efter Volmer-Sørensens død i 1982 ikke med ét eneste ord nævner revyens mæcen Flise-Bent (Christensen), som jo trods alt betalte prisen for revyens overlevelse, eller for dens sags skyld, at kapelmesteren  – og meddirektøren i et par år efter Volmers død – Henrik Krogsgaard også forbigås i rungende tavshed. Tænk hvad en samtale med Krogsgaard om Volmer-æraen og kriseårene 1982-84 ikke kunne have bidraget med af indsigt.

Det har tydeligvis primært været forfatternes ambition at lave en flot, velillustreret hyldestbog uden nævneværdig kant, og blottet for bid. Det er de sådan set lykkedes meget godt med.

Søren Anker Madsen og Ole Sønnichsen: “Cirkusrevyen”. Lindhardt & Ringhof.

222 sider. 249,95 kr.

Udkommer i morgen, 27. maj.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Optimisme i Tam Tam lejren