Musical-katedralen er bygget og taget holder

Foto: Dennis Westerberg

***** (fem stjerner af seks)

Man kan roligt sige, at det var med spændte forventninger, at jeg i aftes tog til Østre Gasværk Teater for at opleve verdenspremieren på musicalen “Jordens Søjler”. En musical skrevet af trioen Thomas Høg, Sune Svanekier og Lasse Aagaard, baseret på den mere end 1000-sider store bestseller af Ken Follett. Bogen er før blevet dramatiseret, som en stort anlagt mini tv-serie, hvilket på sin vis ikke gør det lettere at overføre den til teatrets verden, med de begrænsninger, der nu engang må være. Kirker i flammer, katedraler, der styrter i grus, adelige banditters massakre og nedbrænding af en hel by. Alt dette er en del af “Jordens Søjler”. Hvordan skaber man den illusion på teatret? Kan det overhovedet lade sig gøre – og så som musical?

Bygmesteren Tom ser kun muligheder, ikke begrænsninger. Han drømmer om at opføre en katedral i Kingsbridge, selvom kirkens mand på stedet, den hæderlige prior Philip, hverken har penge eller sten til projektet. På samme måde som dem, har Høg, Svanekier og Aagaard fundet støtte hos Østre Gasværks Pia Jette Hansen, og sammen har de bygget en musical-katedral over Ken Folletts solide fundament. Der er sprækker i katedralens tag, men det holder. “Jordens Søjler” er en stor og storslået forestilling på Østre Gasværk, der i slutscenen fremstår i al sin imponerende skønhed, som et oplyst kirkerum, hvor mønstret i de runde vinduer hele vejen rundt i kuplen har samme mønster som det opstregede scenegulv, der i de forudgående godt tre timer enkelt og stilrent, med fremragende brug af lys, har været alt fra skovens dyb til Kingsbridge’ marked, klostrets ydmyge celler og biskoppens og adelens gemakker.

En musical baseret på en så stor litterær succes kan være en international eksportartikel, og det store spørgsmål er naturligvis, om “Jordens Søjler” er skrevet så meget til netop Østre Gasværks unikke rum, at den ikke kan opføres andre steder. Og holder historien, handlingen og ikke mindst musikken? Det er spørgsmål, vi må vente med at få svar på, men lur mig om der ikke blandt publikum i de kommende måneder vil være mange teaterproducenter fra London og New York, der lige skal se hvad “Jordens Søjler” kan som musical.

Jeg synes, at den både vil og kan rigtigt meget. Musikken er glimrende, omend leveret af et blot seks mand stort orkester, hvilket måske ind i mellem bliver lige spagt nok. Savner vi et par gange undervejs det helt store swung i musikken? Byggestenene er der. Der er store sange, der er små sange. Der er flotte arrangementer hvor flere spor bindes sammen i samme sang. Der er fantastisk smukke korarrangementer, der gør det ud for det (måske) manglende store orkesterudtræk. Det er dygtigt håndværk. Og det er dygtigt sunget. Hold op, hvor er det gode stemmer, man har samlet på Gasværket; ikke kun i hovedrollerne – Maria Lucia Heiberg Rosenberg, Andrea Pellegrini, Casper Phillipson, Laus Høybye, Tomas Ambt Kofod og Kasper Leisner – men sandelig også i alle de mindre roller, og i ensemblet. Det er pragtfuldt, at også dem i anden og tredje geled; blandt andet Bjarne Antonisen og Nicoline Siff Møller, ja alle, klinger klokkeklart.

Det er på ganske imponerende vis lykkedes at få det meste af den meget omfattende handling i Folletts murstensroman med. Det har naturligvis sine ulemper; forestillingen bliver lang – godt tre timer inkl. pausen – og der er perioder undervejs, især inden pausen, hvor man føler en vis tomgang. Der er meget gåen ind og ud af scenepodiet, der kører op og ned, helt eller i enkeltdele. Igen og igen. Men det lykkes at få historien fortalt så man kan sagtens være med selv uden at have læst bogen eller set tv-serien. Ken Follett sad lige bag mig til premieren, og han virkede tilfreds med hvad han så.

Skuespiller- og sangerpræstationerne er som nævnt over en kam strålende. Nicolai Jandorf og Xenia Lach-Nielsen balancerer deres onde karakterer på en knivsæg. Han med mindreværdskomplekserne sitrende i hver en nerve i kroppen og hun som intrigant femme fatale af en mor. Kasper Leisner fylder rollen som Tom Bygmester flot ud, også sangligt, og Andrea Pellegrini er dragende som den fredløse Ellen, der forelsker sig i enkemanden Tom. Laus Høybye og Mikkel Kaastrup-Mathew er Ellens søn Jack og Toms søn Alfred, der begge forelsker sig i den smukke, detroniserede adelsfrøken, Aliena, Maria Lucia. Personligt har jeg det lidt svært med Høybye i rollen som førsteelsker, men han lægger fine nuancer i den sarte kunstnersjæl, der ender med at få sin elskede og færdiggøre Kingsbridges katedral. Casper Phillipson står stærkt i billedet som prior Philip. Det er ham, der binder historien sammen for os, når der ind i mellem er brug for en fortæller, og han synger aldeles strålende, og endelig er Tomas Ambt Kofod tilpas slesk og intrigant som den magtbegærlige biskop Waleran, der ender som offer for sine egne intriger.

“Jordens Søjler” er et ambitiøst projekt, der grundlæggende lykkes. Der var 10 minutters stående applaus efter premieren i aftes. Uhyre fortjent. Det skal nok blive en kæmpesucces for Østre Gasværk. Det bliver så spændende om den musikalske katedral også skal opføres uden for landets grænser.

“Jordens Søjler”. En episk musical af Thomas Høg, Sune Svanekier og Lasse Aagaard. Baseret på Ken Follets roman af samme navn.

Instruktion: Jacob Schjødt. Scenografi: Astrid Lynge Ottosen. Kapelmester og musikalsk arrangør: Nikolaj Busk. Koreografi: Louise Seloy Klok.

Spiller på Østre Gasværk Teater til 18. december.

Anmeldt 12. oktober (verdenspremiere).