To skønne quinder

Foto: Brita Fogsgaard ***** (fem af seks stjerner) To gamle veninder mødes efter mange års adskillelse. Faktisk har de ikke set hinanden siden den skæbnesvangre aften i Ballerup, da de blev fyret som korsangerinder for Hansi Hinterseer, og sammen gik hele den lange vej hjem til København. Siden da har den ene bevaret hovedet i himlen, uden at det på nogen måde har været en succes. Hun har ganske vist et sejt job som booker af kunstnere; musikere, skuespillere og den slags spændende mennester. Men er uforløst i privatlivet. Enlig mor. Problemer med alt for meget alkohol og alt for lidt selvværd. Den anden, har fødderne solidt plantet i den sydsjællandske muld. Bor i et hus på landet, er blevet...

Jamen, det kan hun altså også….!

**** (fire stjerner af seks) Det er ganske utroligt med hende Annette Heick. Lige meget hvad man sætter hende til, så kan hun tilsyneladende finde ud af det. Vi kender hende som popsanger, entertainer, musical performer (som det vist kaldes nu om dage), tegnefilmsdubber, tv-vært, journalist og brevkasseredaktør. Og så driver hun konferencestedet ‘Rå’ på Bornholm sammen med sin mand, kokken Jesper Vollmer. I weekenderne giver hun den for tiden gas i det strålende Pejseshow på Pejsegården i Brædstrup, hvor hun bl.a. leverer den bedste Pia Kjærsgaard-parodi man endnu har set på en dansk revyscene, og minsandten om hun ikke midt i det hele har tid og overskud til at betræde for hende helt nyt land; som karakterskuespiller! Det gør...

Helt oppe at ringe

Foto: Søren Malmose ***** (fem stjerner af seks) Det er stort, svulstigt og hamrende effektivt, når det super ambitiøse Fredericia Teater giver det alt – jeg mener ALT – hvad den kan trække med Skandinavienspremieren på Alan Menken og Stephen Schwartz’ Disney-musical ”Klokkeren fra Notre Dame”. Opsætningen, der havde premiere fredag aften på Fredericia Teater, og i 2017 skal spilles på Det kgl. Teaters Gamle Scene er intet mindre end imponerende. Alene scenografien, skabt af Benjamin La Cour er hele turen til Fredericia værd, om man så kom helt fra New York. Jeg har aldrig set noget lignende; det er simpelthen mageløst. Selve sceneopbygningen, der går et stykke ud i salen, og er bygget i tungt tømmer, som det kirkeklokketårn,...

Musical-katedralen er bygget og taget holder

Foto: Dennis Westerberg ***** (fem stjerner af seks) Man kan roligt sige, at det var med spændte forventninger, at jeg i aftes tog til Østre Gasværk Teater for at opleve verdenspremieren på musicalen “Jordens Søjler”. En musical skrevet af trioen Thomas Høg, Sune Svanekier og Lasse Aagaard, baseret på den mere end 1000-sider store bestseller af Ken Follett. Bogen er før blevet dramatiseret, som en stort anlagt mini tv-serie, hvilket på sin vis ikke gør det lettere at overføre den til teatrets verden, med de begrænsninger, der nu engang må være. Kirker i flammer, katedraler, der styrter i grus, adelige banditters massakre og nedbrænding af en hel by. Alt dette er en del af “Jordens Søjler”. Hvordan skaber man den...

Funklende jubilæum i Glassalen

Foto: Ole Mortensen, Eventyrteatret ***** (fem stjerner af seks) Eventyrteatret er flere gange blevet kåret til Danmarks bedste børneteater. Nu fejrer de dygtige børn og unge fra teaterskoleteatret i Søborg 25 års jubilæum, og det gør de med brask og bram, guld og glimmer, smil, grin, drama og sprudlende energi. Det er der sådan set ikke noget nyt i, for sådan har Eventyrteatrets forestillinger i efterårsferien (nu en uges tid før ferien og i ferien) været i mange år. Et festfyrværkeri af farver og sang og musik. I år har den bare fået endnu mere knald på – i anledning af jubilæet, eller måske fordi de kan. Ambitionerne er store, det er talentmassen også. Årets forestilling hedder “Nilens stjerne” og...