Det glade vanvid i Holbæk

Opsamling: Numrene i Revyernes Revy

scenefotos2016_16

For halvanden uge siden blev den traditionsrige Revyernes Revy afviklet i Cirkusrevyens telt, og jeg skrev her på blog’en om hvem, der fik de eftertragtede revypriser. Siden er der et par stykker, som har spurgt mig hvilke numre, der var med i Revyernes Revy, for det havde jeg ikke skrevet noget om.

Det råder jeg lige- med behørig forsinkelse – bod på her:

Showet startede med “Det støjer stadig” fra Sønderborg Sommerrevy med Rikke Buch Bendtsen (billedet) som Inger Støjberg, og viste det sig jo, også resten af revyens medvirkende – Jeanne Boel, Rasmus Krogsgaard, Karsten Jansfort og Leif Maibom – som kloninger af Udlændingeministeren. Det var et glimrende nummer at åbne med og satte straks gang i publikum.

Herefter fulgte i tur og orden:

“Holdninger” fra Gillelejerevyen med Per Dahl, Ulla Jessen og Jesper Søgaard.

“En stor fan” fra Rottefælden med Jan Schou og Pelle Emil Hebsgaard.

“Min lille hemmelighed” Lise Baastrups glansnummer fra Cirkusrevyen.

“Der var engang et eventyr” med Flemming Jensen, Omar Marzouk, Michael Schøt og Sebastian Dorset fra Stand Up Revyen.

“Tal pænt” med hele ensemblet fra Hjørring Revyen; Charlotte Guldberg, Camilla Bendix, Tom Jensen, Jens Gotthelf og Kristian Holm Joensen.

“Det helt store kup” fra Græsted Revyen med Birgitte Simonsen, Troels Malling, René Richardt og Mogens Rex.

“Boligbyt” fra Odense Sommerrevy med revychefen Lars Arvad og Vicki Berlin.

og endelig inden overrækkelsen af Talentprisen og Årets Ærespris sluttede Nykøbing F. Revyen med “De gamle helte” med Pernille Schrøder, Lisbeth Kjærrulf, Jacob Morild, Michael Hasselflug og Flemming Krøll som Tintin, Lucky Luke, Asterix og Obelix og Prins Valiant.

Ulf Pilgaard fra Cirkusrevyen åbnede anden afdeling som Dronning Margrethe med “Endnu et år”, derefter fulgte holdet fra Revyperler med deres hyldest til Dirch Passer; “Kære Dirch” med Max Hansen, Christine Gaski, Anne Karin Broberg og Kasper Gattrup.

“Hjemmebanen” fra Esbjerg Revyen med Jan Linnebjerg og John Batz.

“Den sørgmodige hanekylling” fra Tam Tam i Tivoli med Bodil Jørgensen og Niels Olsen.

“Bedstemor med slag i” med Bente Eskesen, æresprismodtageren Susanne Breuning og Mads Strandgaard fra Dragsholmrevyen.

“Klatteminde byråd” fra Årets revy, Kerteminderevyen med Kim Hammelsvang, Marie Mondrup, Farshad Kholghi og Trine Gadeberg.

Endelige lukkede Lone Rødbroe fra Ganløse Revyen af med “Den lille lysegrønne” inden årets revypriser blev uddelt.

Det var et glimrende show med masser af gode numre, og glædeligt var det især, at også numre fra de små revyer fungerede ganske udmærket på den meget større scene.

På søndag gælder det Charlie’s RevyGalla i Cirkusbygningen. Det bliver spændende at se hvilke numre, der er udvalgt til det prisshow.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det glade vanvid i Holbæk