En dejlig aften i selskab med de go’e gamle

***** (fem stjerner af seks)

Navnet forpligter: Revyperler!

Tidligere hed revyen vist endda ‘Revyperler på stribe’, men det synger de i dag kun i det festlige åbnings nummer –  ‘Vinen er gammel, men flasken er ny. Perler på stribe, det’ klassisk revy’.

En del har ændret sig siden skuespilleren John Martinus oprindeligt fik ideen med at lave en revy, bygget op omkring gamle tekster og numre, der sagtens kunne tåle en gentagelse. Skuespil opsættes igen og igen, hvorfor ikke også genbruge revytekster? Ideen viste sig holdbar og siden 2009 har skiftende instruktører; efter Martinus, først Tommy Kenter og de senere år Max Hansen videreført traditionen med udgangspunkt i Kulturhuset Harmonien i Rødvig på Stevns.

I et par sæsoner spillede revyen også som en turnerende forestilling flere steder rundt i landet, men det blev i sidste ende for dyrt, og den nye direktør Jeanette Larsen har besluttet, at Revyperlerne skal fiskes i Rødvig og kun i Rødvig.

Der ligger nok en forpligtelse i et navn som ‘revyperler’, men der ligger jo unægteligt også en hel del fordele. For eksempel behøver instruktør/skuespiller Max Hansen og hans dygtige folk på scenen, Anne Karin Broberg, Christine Gaski og Kasper D. Gattrup ikke sidde og ryste i bukserne op til premieren og frygte, at der ikke kommer gode tekster fra forfatterne. De håndplukker jo bare dem, de synes passer ind i deres match, fra kassen med ‘perler’.

Det er således ganske indlysende, at Anne Karin laver ‘Fløjtetønden Victoria’, som Bodil Udsen i sin tid lancerede i Helsingør Revyen 1956, og det er mindst lige så indlysende, at Kasper D. Gattrup i flere omgange laver numre fra Preben Kaas’ repertoire. Der er nemlig ikke så lidt af Kaas’ charme over Gattrup, som med udspring i stand-up og improteatret har taget skridtet over i den klassiske revy, og tak for det. Han kan både synge og danse, være fjollet morsom og servere Simon Rosenbaums rablende brandert-vise om ’12 flasker whisky’, så Rosenbaum må sidde på sin sky og føle, at han ikke levede forgæves.

Det gode, gamle klassiske viseforedrag mestrer til gengæld Max Hansen, som jeg altid har syntes var en skøn revyskuespiller. Sjov, når han gøgler, men allerbedst når han skruer tempoet helt ned og lader ordene styre. Han er strålende i visen ‘Tid’, skrevet af Leif Maibom, hvornår og til hvem, husker jeg ikke, men det er fire skarptslebne vers, der tilmed slutter aktuelt om selvmordsbombere. Jo, nok er Revyperler et nostalgisk tilbageblik i revytraditionen, men det er ikke støvet museumsteater.

Flere af numrene føres fint frem til i dag, bedst af Christine Gaski i “Det eneste jeg ønsker mig….”, om lillepigen, der bare ønsker sig to nye fortænder i julegave. Nummeret blev oprindeligt en stor succes for Bodil Steen på ABC-teatret i 1949, og klarer her i Rødvig tidens tand (undskyld!) i kraft af Gaskis sødme og udstråling, og et strålende nyt sidste vers, der twister det hele 180 grader, og et bringer et dagsaktuelt emne på banen. Det er Rasmus Krogsgaard, der har skrevet dette nye vers, og et par andre ‘afrundere’ og det har han virkelig gjort godt.

Det var også Bodil Steen, som i 1952 lancerede “Vardes vilde liv” i Helsingør Revyen. Her får den nyt liv af Anne Karin Broberg; grå og trist er hun, denne fyrige kvinde fra det vestlige Jylland. Det er en figur. der godt nok har givet inspiration til mange revyfigurer de seneste 64 år, bl.a. til den figur, som Lisbet Dahl i årevis har høstet succes med i Cirkusrevyen. Nummeret er morsomt, men måske ikke helt morsomt nok til at være sidste nummer inden ‘Kys hinanden’-finalen.

Skal man være en smule kritisk overfor denne fine,, fine forestilling, der byder på fire glimrende præstationer – og en i øvrigt meget velklingende musikalsk trio under ledelse af Stuart Goodstein – så er det, at forestillingen måske ikke er helt sjov nok. Der er sjove numre, bestemt; især Vase & Fuglsangs klassiske forviklingssketch “El cykel”, fra en Cirkusrevy for bare et par år siden, og samme forfatteres monolog om bedemanden, der har problemer med smartphonens autotext-funktion (også Cirkusrevyen), her leveret med meget afdæmpet autoritet af Max Hansen, men Revyperlernes styrke ligger i de gode tekster, de stærke solistpræstationer og de effektive og underholdende hyldestnumre til Grethe Sønck og Dirch Passer, fremfor i det vi-klasker-os-på-lårene-komiske.

Publikum til Revyperler må forventes at være ’til den modne side’, derfor var det glædeligt at en af salens yngste, der sad lige foran mig, var tydeligt begejstret. Det giver håb om, at man trods det nostalgiske udgangspunkt, også kan nå et yngre publikum.

Til sidst et lille hjertesuk. Når man nu laver et pænt, trykt program, hvorfor skriver man så ikke hvor, hvornår og med hvem, revyperlerne oprindeligt blev opført? Det tror jeg faktisk at publikum ville sætte pris på.

Revyperler 2016.

Tekst & Musik: Stuart Goodstein, Børge & Arvid Müller, Peer Møller, Rasmus Krogsgaard, Vagn Borgergaard, Kasper D. Gattrup, Leif Maibom, Kenneth Sichlau, Vase & Fuglsang, Kjeld Bonfils, Tommy Kenter, E.B. Smith, Preben Kaas, Martin Miehe-Renard, Amdi Riis, Simon Rosenbaum, Anne Karin Broberg, Christine Gaski, A.C. Jobim, Ludvig Brandstrup, Conrad du Bois, Colombo Gregory, Epe, Aage Stentoft m.fl.

Medvirkende: Anne Karin Broberg, Christine Gaski, Kasper D. Gattrup og Max Hansen.

Instruktion: Max Hansen (med assistance fra Chresten Speggers). Scenografi: Michael Møller Larsen. Koreografi: Tanja Foss. Kapelmester: Stuart Goodstein.

Spiller i Kulturhuset Harmonien i Rødvig, Stevns til 13. august.

Anmeldt 30. juni.