Grin så Glassalen rasler

Hu hej hvor det går over stok og sten

Nyk F Revy

**** (Fire af seks stjerner)

Er der én ting publikum i hvert fald ikke må i Nykøbing F. Revyen, så er det at kede sig. Derfor serveres årets revy i et hæsblæsende, åndenøds fremkaldende tempo, hvor det  ene nummer; sketch, sang, parodi eller musikalsk ensemblenummer afløser det andet i et højt, energisk tempo, hvor det er lige før, at skuespillerne møder sig selv på vej ind og ud af Anders D. Jensens fine scenografi.

Det går over stok og sten, og levner ikke mange sekunder til refleksion eller eftertanke. Nyt nummer. Bum. Videre. Det er Susanne Breuning, der har instrueret og koreograferet, og man kan bestemt mærke den tidligere dansers benhårde disciplin. Hold op, hvor de pukler, de fem på scenen.

Første akts 13 numre er overstået på 55 minutter, og rundes af med hele ensemblet som jubeloldinge i Rollatorklubben. Teksten er tvivlsom, men figurerne er sjove og der er fuld knald på. Vi blæses ud til pausen med et bredt smil og fornemmelsen af at være endog særdeles godt underholdt.

Hvad har vi oplevet i denne første akt? Jo, en klassisk velbundet revybuket; et par morsomme parodier. Jacob Morild som Kristian Thulesen Dahl – ‘jeg er glad, bar’ de fremmede bli’r smidt ud og de ældre får et bad’. Pernille Schrøder giver den som Lucas Graham, der er større end både Lego og Thomas Blachmans ego. Vi møder også Michael Hasselflug som Prins Henrik, sammen med Flemming Krølls indvandrer, som er en velkendt karakter i revyen gennem årerne, og i to omgange – plus en gang mere i anden akt – dukker Krøll op i skikkelse af John Mogensen og kommenterer et par af tidens politiske figurer; Uffe Elbæk, meget mærk’lig mand og Mette, kære Mette, der var sød dengang hun var rød.

Hasselflug parodierer Konservative Søren Pape i en ultrakort vise, der er slut næsten inden den er begyndt. Alene det er jo lidt morsomt.

Lisbeth Kjærulff er revyens femte solist, og tager kegler i et virtuost nummer, hvor hun spiller sine alle tre støjende naboer. En idé, der er meget lig et nummer i Sønderborg Revyen, men også her veludført med stor musikalsk dygtighed.

Inden pausen bydes der også på et par klassisk morsomme, vilde sketches, hvor især en Jobansøgningssketch med Jacob Morild og tre ukrainske kvinder vælter huset.

Tempoet sættes ikke ned efter pausen, selvom der faktisk allerede i åbningsnummeret – som helt klart er lavet til, at publikum kan komme på plads ved bordene og nå at få endnu en servering – lige bliver plads til aftenens eneste eftertænksomme pointe.

Det er grove løjer, når Krøll, Hasselflug, Morild og Kjærulff som grænsevagter stikker gummihandsken helt op i røven på flygtningene for at finde de skjulte diamanter, men det er hurtigt glemt, for øjeblikket efter er det tid til aftenens højdepunkt. Pernille Schrøder udnytter hele sit strålende talent i en forrygende blues som Lars Løkke, der er dødtræt af det hele, og synger ‘sin trætte svindler blues’. Jacob Morild følger op på bedste vis i sin egen monolog ‘Marathon’, hvor han leverer årets kæmpebrandert på en dansk revyscene. Virtuost morsomt. For tredje gang dukker dukker Flemming Krøll op som John Mogensen og leverer en lidt længere politisk satire om Inger Støjberg. Nej, hun danser ikke go go, men siger flygtninge er no go. Michael Hasselflug får mest muligt ud af et tvivlsomt nummer som dræbersnegl og hele emsemblet er ganske enkelt forrygende som fortidens tegneseriehelte, der er endt på arkiv, fordi børnene i dag hellere vil spille spil på deres iPad. Et fint-fint nummer af Søren Anker Madsen og Jan Svarrer, og et flot scenebillede.

Musikalsk fungerer Nykøbing F. Revyen upåklageligt. Mickey Pless’ fire-mands orkester lyder af meget mere. Scenografien er flot, det samme er kostumerne. Skuespillerne viser både glimrende individuelle kvaliteter og fungerer i et velsmurt teamwork. Hvorfor så ‘kun’ fire stjerner? Jamen, fordi det hele næsten bliver for effektivt og overfladisk. Fordi jeg savnede lidt charme, lidt nærvær og bare et øjebliks eftertænksomhed.

Efter 26 år i Nykøbing F. Revyen kender Flemming Krøll sit publikum ud og ind, og lur mig, om de ikke de vil diske op med både fem og seks stjerner. Man er i hvert fald strålende underholdt.

Nykøbing F. Revyen 2016

Tekst & Musik: Carl-Erik Sørensen, Mickey Pless, Kjærbye & Christoffersen, Flemming Krøll, Vase & Fuglsang, Simon Nøiers, Jacob Morild, Jørgen Lindemann, Ditte Hansen og Louise Mieritz, Marco & Blicher, Keld Thorbjørn, Thomas Dahlberg, Jan Svarrer, Søren Anker Madsen, Aagaard & Jantzen m.fl..

Medvirkende: Pernille Schrøder, Lisbeth Kjærulff, Jacob Morild, Michael Hasselflug og Flemming Krøll.

Instruktion og koreografi: Susanne Breuning. Scenografi: Anders D. Jensen. Kostumer: Henrik Børgesen. Kapelmester: Mickey Pless.

Spiller i Nykøbing Falster Teater til 27. august.

Anmeldt 9. juni (premiere).

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grin så Glassalen rasler