Tilføjelse til 'revy listen'

Det perfekte uperfekte

Bakkens Hvile

**** (fire stjerner af seks)

Bakkens Hvile er en institution i dansk underholdningsliv. I aftes var der premiere på den 139. sæson i den gamle sangerindepavillon på Dyrehavsbakken og at dømme efter publikums reaktion var alt som det plejer og som det skal være.

For mit vedkommende var det første gang jeg var i Bakkens Hvile. Helt besynderligt efter at have skrevet om teater og underholdning i godt 30 år, men ikke desto mindre sandt.

Vidste jeg var det var jeg gik ind til? Ja, det gjorde jeg. For selvom jeg er debutant i Hvilen, så kender jeg godt traditionen. De festlige, frivole sangerinder, der synger lystige viser i klædt store rober og møllehjulshatte. ‘Køb blomster, køb blomster. En rose så rød’ synger de og mændene sætter 100-krone sedler (og det, der er større) i pigernes strømpebånd. Et levn og en tradition fra dengang, hvor syngepigerne ikke fik løn, men selv måtte skaffe sig indtægten. I dag får de fem kvinder på scenen skam løn, men traditionen er bevaret – og som chefsyngepige Dot Wessman sagde det fra scenen; vi tager også mobile pay – få nummeret i baren! Fortid og nutid mødes i skøn forening.

De senere år har forestillingerne i Bakkens Hvile flyttet sig fra sin tidslomme for 100+ år siden og frem mod vor tid. Repertoiret er blevet udvidet, og de gamle sange, som vi får serveret i bundter i potpourrier, suppleres af nye tekster med baggrund i revygenren. Både Ulla Jessen og Rasmus Krogsgaard har bidraget med nye tekster, der meget fint blander sig med det faste repertoire, som naturligvis skal være der. Pianisten Kenneth Sichlau har også bidraget flittigt med ideer og tekster, og sørger for en glidende fornyelse uden at slippe traditionerne.

Der er fem syngepiger på den lille scene; Dot Wessman, der ejer Bakkens Hvile, er én af dem. Hun har stået på scenen i 40 år. Tina Grunwald og Lone Jensen (frække Lone) har også masser af erfaring. De bruger den godt. Særligt kunne jeg ikke stå for Lone Jensen som kvintettens ‘klovn’. ‘Jeg er pendanten til skønsangen’, siger hun med et glimt i øjet, og serverer sine sange med selvironisk distance.

Anne Dorthe Nielsen var ny på holdet sidste år (har jeg læst mig til), og har forståeligt nok fået genvalg. Hun er gæv og jysk og er utvivlsomt gjort af den rette støbning for en syngepige. Til sidst er der Sara Gadborg, som er ny syngepige fra i år. Hende har jeg set før på større scener. I “Les Miserables” i Aarhus, og i “Den lille havfrue” på Operaen. Hun synger fremragende, og er en klar gevinst for Bakkens Hvile. Et godt eksempel på, at man har ambitioner om at være andet og mere end blot et kulturhistorisk fænomen. Sara får heldigvis lov at give den fuld gas til slut som sexet nonne, der er vild med mænd. Det bragende bifald indikerede, at det store stampublikum i sangerindepavillonen var mere end tilfredse med den nye pige i klassen.

En aften i Bakkens Hvile er noget helt, helt særligt. Der findes ganske enkelt ikke noget magen til eller noget, der bare ligner. Den lille sal er tætpakket, servitricerne farer rundt med fadøl og vin, højtaleranlægget hyler, publikum råber op og syngepigerne råber ned. Vi sidder der som sild i en overophedet tønde og føler os som én stor familie. Traditionen byder, at gæsterne giver snaps og champagne til syngepigerne, og sender en hilsen. De kvitterer med en sang – til.

Bakkens Hvile er selve definitionen på ‘folkelighed’. Det er befriende så uperfekt det hele er. Og de tager sig god tid. Bortset fra at store dele af publikum ivrigt dokumenterer de enkelte sange og optrin med deres mobiltelefoner, sidder man i Bakkens Hvile og føler sig hensat til en tid, der var engang. Det er utroligt hyggeligt og meget underholdende.

I aftes var jeg i Bakkens Hvile for første gang. Det bliver helt sikkert ikke sidste.

Bakkens Hvile, 139. sæson

Tekst & Musik: Kenneth Sichlau, Rasmus Krogsgaard, Ulla Jessen, Kurt Jæger, Robert Arnold, Børge & Arvid Müller, Kai Normann Andersen, Mickey Pless m.m.fl.

Koreografi og ‘øjne udefra’: Susanne Breuning. Kostumer: Kenth Fredin, Amorin m.fl.

Medvirkende: Dot Wessman, Tina Grunwald, Lone Jensen, Anne Dorthe Nielsen og Sara Gadborg. Pianist: Kenneth Sichlau.

Spiller frem til 27. august. Se spilleplanen på www.bakkenshvile.dk.

Anmeldt 12. maj (premiere).

2 kommentarer

  • Trine Larsen

    Jeg var også til premieren…synes du mangler en stjerne. Måske fordi du IKKE ved, hvor fornyende, forrygende og festligt det er i år. Ikke at tidligere år har ligget tilbage, men i år har de ramt plet også tidsånden taget i betragtning. Du må da efter den oplevelse være i et sort hul af ærgelse over, hvad du hidtil er gået glip af! 30 år som kultur-anmelder uden at lægge vejen forbi Bakkens Hvile? Det er jo næsten pinligt, Morten.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MortenB

      Hej Trine,
      Det kan du sagtens have ret i. Synes dog det fremgår klart hvor underholdt jeg var. Og pinligt, ja og egentlig også mærkeligt, men det er bare aldrig blevet. Ved ikke engang hvorfor.
      Morten

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tilføjelse til 'revy listen'